Hvordan bliver Landsstævnesangen til, hvem skriver den, og hvordan når man frem til, at lige nøjagtig den sang, som bliver valgt, skal være Landsstævnesangen? Det får du svar på her.

Det allerførste skridt består i, at DGI og Efterskolerne, som er de to store organisationer bag sangen, udskriver en fælles konkurrence.

For kun få år siden havde DGI og Efterskolerne hver sin sang til hvert landsstævne. Faktisk er 'Gi’ os lyset tilbage', som blev lyden af Landsstævnet i Holbæk i 2009, oprindeligt en efterskolesang.

Siden har de to organisationer slået sig sammen, så der nu kun laves én officiel sang til hvert landsstævne.

Har ikke altid været en konkurrence

At Landsstævnesangen findes ved en konkurrence, er et relativt nyt tiltag. Første gang var i Svendborg med 'Mildere end før'. Før da blev Landsstævnesange fundet ved, at man bad mere eller mindre etablerede kunstnere skrive en sang. For eksempel har Lars Lilholt, Jette Torp og Gnags skrevet sange til Landsstævnet.

Men i dag er det altså en konkurrence. Sangkonkurrencen er åben for alle. Reglerne er, at der skal afleveres en færdig sang med tekst og melodi.

Når fristen for at indsende sange er nået, bliver de indsendte sange læst, lyttet og vurderet af komponist og pianist Rasmus Skov Borring og komponist og højskolelærer Marianne Søgaard.

De faciliterer rent musikfagligt konkurrencen, forstået på den måde, at de har den faglige ekspertise samt baggrundskendskab til den kontekst, som sangen skal passe i.

I L2022-konkurrencen var der 102 indsendte sange. I L2025-konkurrencen var der 62 sange, der dystede om førstepladsen. Den store forskel i antallet af sangforslag, skal formentlig findes i, at konkurrencen til Landsstævnet i Svendborg i 2022 fandt sted under Corona-nedlukningen, hvor mange havde tid til at komponere.

Sådan foregår konkurrencerne

8-10 sange ud af de indsendte går videre til den endelige udvælgelse. Herefter synger, spiller og argumenterer juryen sig frem til en afgørelse.

Juryen består, udover Rasmus Skov Borring og Marianne Søgaard, af repræsentanter fra DGI og Efterskolerne samt et udpluk af uvildige, konservatorieuddannede musikere og sangformidlere.

Det er ingen let opgave, som juryen er på. Udover at favne Landsstævnet, må sangen godt kunne stå for sig selv og få et liv, når Landsstævnet er afsluttet.

Vindersangen findes ved, at juryen samles fysisk og bruger en dag på at tale sig ind på, hvad der er de vigtigste kriterier. Forinden har jurymedlemmerne fået sange og noder tilsendt, så de kan danne sig deres egne indtryk.

Når valget skal træffes, skal der tages højde for mange kriterier.

Både lyrisk og musikalsk skal sangen appellere til Landsstævnet som helhed og de mange forskellige deltagere, som Landsstævnet tiltrækker. Den skal også appellere til efterskolerne, deres elever, lærere og organisationen bag. Samtidig skal den kunne fungere som fællessang, og have potentiale til at række udover de fire dage, som Landsstævnet varer.

”Når vi udskriver en konkurrence om at skrive den næste landsstævnesang, sætter vi barren højt. Både i forhold til, hvad sangen skal kunne, men også i vores behandling af de indkomne bud."

"En landsstævnesang skal favne generationer, følelser, energi og den magi, som omgiver Landsstævnet. Derfor skal de sange, som vi har modtaget med taknemmelighed, vurderes nøje,” siger Rasmus Skov Borring.

Ambitionen er en ny sangklassiker

Ambitionen er med andre ord et seriøst bud på en tilføjelse til den danske, klassiske sangskat.
”Ambitionen er noget af det, som gør, at det er en ære at få lov til at være med i den her jury. DGI og Efterskolerne har værdimæssigt så meget tilfælles, som de gerne vil være med til at udtrykke. Det synes jeg er et flot og stærkt statement af DGI og Efterskolerne. At sige ’at her er et bud på en sang, som vil andet end at behage i øjeblikket, men som vil os noget mere’. Den er måske endda en samfundskommentar,” fortæller komponist og højskolelærer Marianne Søgaard, som er en del af juryen.

Trods grundigheden og alle de faglige kompetencer, er der ingen garantier for, at sangen bliver en succes.

”Vi har ingen garantier for, at den kommer til at fungere som fællessang. Men vi har gjort vores bedste for det. Med den faglige viden og erfaring, vi hver især har i forhold til fællessang i praksis. Men i sidste ende er det virkeligheden, der afgør det,” siger Marianne Søgaard.

Ikke kun en landsstævnesang

Vinderne af landsstævnesangkonkurrencerne skriver sig ind i en ikonisk række af kompositioner, hvoraf flere gennem tiden har opnået en status og udbredelse, som rækker udover Landsstævnet.

I 1994 var det for eksempel Lars Lilholt, som med 'Men aldrig som før' skabte en ørehænger, som siden har indbudt til fællessang på festivaler og til koncerter. Senest til Landsstævnet i Svendborg, hvor Lars Lilholt optrådte i 2022.

I 2009 skrev Rasmus Skov Borring sig ind i den danske sangskats hjerte med 'Gi’ os lyset tilbage'.

En sang, som blandt flere tusinde forslag, blev stemt ind på en 3. plads på DR's afstemning over tidernes 50 bedste, danske klassiske fællessange.

Juryen

Der er hver gang nedsat en jury, der skal være med til at finde vinderen. I 2024-2025 var det:

Rasmus Skov Borring, pianist og komponist
Marianne Søgaard, komponist og højskolelærer
Hanne Lene Haugaard, medlem af DGI’s hovedbestyrelse
Helene Eiler Ernst, sangformidler
Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen
Helene Valgreen, vicedirektør Efterskoleforeningen
Mette Hansen, viceforstander for Musikefterskolen i Humble

”Når vi arbejder som jury, skal vi finde netop den sang, der rammer nerven af landsstævneånden. Det handler om fællesskab, sammenhold, frihed, idræt, bevægelsesglæde og venskaber, og vi går ind til opgaven med ærefrygt og stor spænding,” siger Rasmus Skov Borring.

Det sker der med vindersangene

Når vinderen er fundet, skal sangen indspilles og produceres. Sangen udgives på alle streamingtjenester. Den professionelle indspilning bliver udgivet samtidig med, at sangen fremføres til et offentligt arrangement i værtsbyen for det næste landsstævne.
Forfatter og komponist har Koda-rettigheder til sangen. DGI og Efterskolerne kan frit råde over lydindspilningen i forbindelse med lancering og markedsføring af Landsstævnet.
Vindersangen kommer med i den kommende udgave af Efterskolesangbogen.
Tekst og noder gøres frit tilgængeligt, så så mange som muligt kan lære sangen at kende i tiden op til et landsstævne.
Vindersangene får altid en fremtrædende rolle både før og under det pågældende Landsstævne. Sangen er ofte en del af Landsstævnets åbningsshow, hvor den i en direkte tv-transmission bliver sunget af tusindvis af publikummer og ofte akkompagneret af et kor. Derudover fungerer sangen som daglig musisk motor til blandt andet de fællessang-arrangementer, som traditionelt spiller en fremtrædende rolle under et DGI Landsstævne.
Der er en pengepræmie til forfatteren og til komponisten. I tilfælde af flere bidragsydere fordeles præmien imellem dem.

Alle sange igennem Landsstævnets historie

’Lad det leve’ af Helge Engelbrecht/1990
’Aldrig som før’ (’Kong Pukkelrygs land’) af Lars Lilholt/1994
’Endnu en dag’ af Jette Torp/1998
’Stævnemøde’ af Ordentlige Folk med Louise Støjberg i spidsen/2002
’Det Danmark jeg kender’ af Peter A.G. og Gnags/2006
’Ren fysik og kærlighed’ af Dodo and the Dodo’s/2009
’Gi’ os lyset tilbage’ af Rasmus Skov Borring og Per Krøis Kjærsgaard/2009 (Efterskolesang)
’Livsuret’ af Jakob Sveistrup og Mette Uhrnfeldt (feat. Rasmus Skov Borring)/2013
’Øjeblikket’ af Mette Poulsen/2017 (Efterskolesang)
’Mildere end før’ af Vicki og Emil Gemmer Schultz fra Kerteminde med hjælp fra Emils far Lars/2022. (Første gang, det var en konkurrence, og hvor Efterskolerne og DGI havde en fælles sang)
'Se op' af brødrene Martin og David Sommer (Sunget af Helene Frank)/2025

Lands­stævne­sangenes historie

Sangkonkurrencerne L2025 og L2022

L2025-sangen

L2022-sangen

Landsstævnesangenes historie